22. november 2024

Lotte Riisholt. PRfoto.

Lotte Riisholt blev den mest populære kunstner på Dansktoppen.  PRfoto.
Lotte Riisholt blev den mest populære kunstner på Dansktoppen. PRfoto.
Den lokale dansktop-sangerinde Lotte Riisholt indtog førstepladsen over årets populæreste Dansktopshits, da DR programmet Dansktoppen gjorde status over 2014.

Lotte Riisholt har selv skrevet teksten til “Hey Honey” fra albummet “Det’ lige mig”, som udkom ved påsketid. Men første pladsen er ikke den eneste flotte placering fra Lotte Riisholt. Hun indtager nemlig også 12. pladsen med nummmeret “Det var mer’ end en sommerflirt” fra samme album.

Det er ikke første gang at Holbæksangerinden ligger i toppen af årets liste. I 2013 var hun kun 1 point fra første pladsen med sangen ”Hvis du kan li’ mig”, som også er på Lottes seneste album. Tilbage i 2012 lå hun nr. 1 med sangen ”Hvem kan elske dig som jeg”. På mange danske og udenlandske radiostationer har albummet ligeledes fået topplaceringer.

2015 tegner også til at blive meget spændende. Lotte kan bl.a. fejre 40 års jubilæum og så starter hun indspilning af nyt album, hos sin svenske producer, Stefan Kardebratt, i Mario Songs Studio, Gnosjö, Sverige. Kalenderen er allerede fyldt godt op med arrangementer i hele landet og Lotte har også flere jobs i Sverige til sommer, hvor hun er blevet en efterspurgt og meget populær sangerinde.

Hansi og bil også populære
De ligeledes lokale Fede Finn & Funny Boyz indtager også to pladser blandt de 20 mest populære sange i DR programmet Dansktoppen.

Skrub ud af min bil indtager 6. pladsen, mens hyldest-sangen til det østrigske fænomen Hansi Hinterseer, “Du Bist mein Hansi Boy” snupper 8. pladsen.

Hør selv sangene: Hey Honey, Det var mer’ end en sommerflirt, Du Bist Mein Hansi Boy, Skrub Ud af Min Bil