Søndag formiddag blev der kaldt Indsatsleder eftersyn på P-pladsen i Bysøstræde i Holbæk.
Da indsatsleder Hans Viggo Heisel ankom, stod der nogle dunke med benzin og olie, som han undersøgte nærmere og fandt en kasse med to flasker vin.
Det var de andre indsatsledere fra brandvæsnet, der havde anbragt benzin, olie og vin, som en overraskelse til Hans Viggo Heisel.
De andre havde gemt sig og kom frem, da han stod og rodede med olie og vin. De ville nemlig tage behørig afsked med Hans Viggo Heisel, som i dag har sin sidst vagt som indsatsleder for Holbæk Brandvæsen.
Når hans vagt slutter mandag morgen kl.08.00 går Hans Viggo Heisel på pension efter 45 år i Beredskabet. Han slipper det nu ikke helt, for han forsætter stadig sit arbejde hos de frivillige beredskab, oplyser han til holbaekonline.dk