24. november 2024

Holbaekonline.dk har modtaget:

Åbent brev, til Borgmester
Søren Kjærsgaard
Holbæk kommune

Hej Søren og alle jer andre kinafarere, velkommen hjem til jer alle. Vi håber I har haft en god og udbytterig rejse. I har nu været hjemme et stykke tid og haft tid til at reflektere over, hvad I har fået med hjem. Derfor har jeg følgende spørgsmål.

1
Hvor mange arbejdspladser er der kommet ud af mødet med vores Kinesiske venskabsby?
Det må Kenny Jensby, Business Director Holbæk Erhvervsforum og Kurt Næsted Nielsen. V., formand for Vækstudvalget som deltagere i delegationen kunne svare på.

2
Hvor meget ny viden om børns udvikling og læring, er der høstet? Det må medlem af delegationen, Finn Martensen A. som er medlem af børneudvalget kunne svare på.

3
Hvor mange kulturelle og sportslige erfaringer vil der fremover blive udvekslet? Formanden for kultur og fritid Emrah Tuncer B. må kunne delagtiggøre kommunens borgere i hvilke visioner og inspirationer han som deltager medbringer fra Kina.

4
Hvor meget fik man lært om politik og demokrati?

5
Vi i Enhedslisten, synes det kunne være interessant både for os og for borgerne, at der bliver lavet en status over, hvad udbyttet af en sådan rejse har bibragt vores kommune udover, at vi har fået en masse venner i Kina (venner kan man ikke få nok af). Til slut vil Enhedslisten gerne spørge om, hvad en sådan tur har kostet borgerne i Holbæk kommune i kr. og øre. Det synes vi kunne være interessant at få indblik i, nu hvor vi igen skal ud og spare på budgetterne.

God jul og godt nytår
Til alle.
Leif Juhl
Enhedslisten.

1 thought on “Åbent brev til Borgmester Søren Kjærsgaard

Comments are closed.