25. november 2024

To mænd er blevet sigtet for tyveri af skrot.

Søndag aften klokken 21.31 en patrulje til en produkthandel på Hjulmagerstien, hvor der formentlig var et indbrud i gang.

Bag virksomheden – på Bødkervej – holdt en hvid kassevogn, der var næsten fyldt op med skrot, hvilket formentlig var stjålet fra virksomheden. Der var ingen personer på stedet, så to hundepatruljer blev sat på sporet af gerningsmændene.

De to hunde – og deres hundeførere – gik et spor på ca. tre kilometer ad veje, kolonihaver og krat. Ved en virksomhed på Rørvangsvej fandt hundene to mænd, der havde søgt skjul på toppen af en stak Rockwool-baller i en carport.

De to mænd – en 27-årig mand fra Helsingør og en 27-årig mand fra Sverige – blev anholdt og sigtet for tyveri.

De to mænd vil få deres sag afgjort i retten på et senere tidspunkt