Færdselspolitiet gennemførte fredag aften og nat en spritrazzia i Holbæk Kommune.
I løbet af de seks timer fra klokken 20.00 – 02.00, som spirituskontrollen stod på, blev der standset 120 køretøjer, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
120 køretøjer blev standset og 11 personer blev sigtet for i alt 15 overtrædelser af færdselsloven.
Politiet optog rapport om 2 spirituskørsler, 1 kørsel i narkotika-påvirket tilstand, 2 kørsler i frakendelsestiden, 6 overtrædelser af hastighedsbegrænsningen på motorvej – fem af dem medfører klip i kørekortet, mens en af overtrædelserne giver betinget frakendelse af kørekortet. Deusden var der 1 sag om manglende brug af sikkerhedssele under kørslen. Herudover optog politiet rapport om tre andre, mindre overtrædelser af færdselsloven, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.