Politi og brandvæsen blev kort før klokken to i nat sendt til en brand i Blindestræde i Holbæk.
Her var der gået ild i samme container, som der var ild i fredag aften. Men denne gang havde ilden fået godt fat. Da brandvæsnet kom frem, var der ild i både containeren og i et nedfaldsrør der hang fra bygningen og ned til containeren, samt en vinduesramme på bygningen.
Branden blev i første omgang angrebet med en mindre slange – en såkaldt HT’er, som almindeligvis bruges til f.eks. containerbrande. Men da det viste sig at ilden også havde fået fat i bygningen, blev det nødvendigt at slukke branden ved hjælp af større slanger – B/C udlæg, og samtidig blev der rekvireret en tankvogn. Herefter lykkedes det hurtigt at få branden under kontrol.
Nedfaldsrøret brændte totalt væk, mens skaderne på bygningen var forholdsvis begrænset.
Ejendommen er under renovering og den er derfor ubeboet i øjeblikket. Ingen mennesker kom noget til ved branden.
Læs også: Brand i container
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.