Medrivende, følelsesladet og opløftende – det er bare nogle af de superlativer man kan sætte på teaterkoncerten Dejlig er haven, som torsdag aften havde premiere på Holbæk Teater.
Teaterdirektørerne Hansen & Kristensen har, med chance for at det lyder som en slidt kliché, gjort det igen.
Igen har de to herrer vist at provinsteater i Holbæk er alt andet end kedeligt. Hansen & Kristensen har nemlig igen satset på noget utraditionelt – denne gang digte fra en børnebibel – og omsat det til en flot teaterkoncert for hele familien.
Digtene fra Johannes Møllehaves populære børnebibel blev for snart mange år siden sat til musik afnogle af danmarks dengang største kunstnere som Sebastian, Lars Lilholt, Anne Dorte Michelsen og Stig Kreutzfeldt. Sangene er de samme, men de er blevet nyarrangeret til forestillingen og nogle af dem har fået et skud “energi”.
Gennem sangene får vi bl.a. historierne om Adam og Eva, Noas Ark, Abraham og Isak, om Moses i Sivkurven og delingen af det røde hav. Vi ser Jerikos mure falde og hører om Samsons kræfter i håret. Og fra Det Nye Testamente er det historier som Maria og Englen, Den Lamme i Kapernaum, Den Barmhjertige Samaritaner og korsfæstelsen af Jesus.
Blandt de medvirkende skal især fremhæves Christian Lund, der med sin flotte klare stemme, leverede sine sange tydeligt og med indlevelse. Hans musical-erfaringer fornægter sig ikke.
Også den altid sikre og skønne Nicoline Siff Møller var en fornøjelse på scenen.
Den høje ranglede Karl Bille var det komiske indslag med en skøn mimik, som han brugt til at understrege pointerne med når han f.eks. sang om indtoget i Jerusalem – eller sangen om æslet.
Martin Emil Hede Nielsen var god som “drengen” med den passende spæde, klare og stemme, der var i kontrast til Flemming Bangs til tider dybe mandige ditto.
Signe A. Mannov gav den bl.a. som Maria, der fik besøg af Gabriel og stillede sig villigt til rådighed som Guds tjenerinde.
Sangene og musikken blev krydret med dans koreograferet af Anja og Sara Gaardbo og flot udført af de tre dansere Nicco Olaybal Graulund Jørgensen, Ali Hayder og Mark Skipper
Blandingen, af den gamle bibelhistorie, moderne musik og moderne dans passede godt sammen. Scenografien var enkel, men kom til sin ret fordi den også fungerede som rekvisitter i forestillingen.
Det var en vild og samtidig poetisk genfortælling af de gamle bibelhistorier – en forestilling for hele familien, som man sagtens kan nyde uden forhåndsviden om historierne. Men det er ulig meget nemmere at følge med og opfatte detaljerne, hvis man i forvejen kender bare en smule til nogle af Biblens historier.
Info
Dejlig er haven
Forestillinger frem til 13. december 2014.
Sted: Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, HolbækMedvirkende: Karl Bille, Christian Lund, Nicoline Siff Møller, Signe Mannov, Flemming Bang, Martin Emil Hede Nielsen (dreng)
Drama College Ensemble: Victoria Oldal, Marie-Louise Schelde Handberg, Manon Julskov, Ellen Dirksen, Sophie Hellum Petersen, Martin Holmelin, Emma Liza Toldam Askholm
Dansere: Nicco Olaybal Graulund-Jørgensen, Ali Hayder, Mark SkipperThe X Orchestra: Kasper Falkenberg (Kapelmester + Guitar), Mikael Nordmark (Keys),
Oliver McEwan (Bas + moog), Jesper Thomsen (Trommer)Scenografi: Marianne Junge
Koregrafi: Anja Gaardbo (Gaardbo Dans) og Sara Gaardbo (Danseuddannelsen)
Lysdesign: Sonja LeaInstruktion: Hansen & Kristensen
Producent: Holbæk Teater
Medrivende, følelsesladet og opløftende er ikke superlativer, men positiver.
Medrivende = positiv,
mere medrivende = komparativ,
mest medrivende = superlativ.
I skal lige kende grammatikken, når I insisterer på at henvise til den.
Hej Kirsten. Du har helt og aldeles ret, hvis det var den grammatiske brug af ordene det handlede om. Men som det også fremgår af Den Danske Ordbog, så betyder superlativ også “ord eller udtryk der tilkendegiver (overdreven) ros eller begejstring”. Det er i den sidstnævnte funktion ordet “superlativ” er brugt i anmeldelsen.
– Rolf Larsen, redaktør