Efter en kanon start i Sjællandsserien, så var det spændende om Tuse IF kunne gå til vinterpause med en sejr i bagagen.
At det ville blive en svær opgave, var man godt klar over hos Tuse IF. Træner Freddy Andersen sagde inden kampen til ligabold.dk:
– En meget svær kamp at slutte af med. Vi møder et godt hold, som både har fart i benene og spillere med god fysik.
På trods af muligheder til begge hold, så fik ingen af dem afsluttet med scoring til følge og kampen endte dermed 0-0.
Dermed kan Tuse IF gå til vinterpause på 2. pladsen i Sjællandsserien med 23 point, 4 point under nr. 1 Hillerød og á point med nr. 3 – Virum-Sorgenfri.
Tuse har i efterårssæsonen vundet 6 kampen og spillet 5 uafgjort og tabt 2.
Sjællandsserien holder nu vinterpause og Tuse IF spiller derfor sin næste kamp i serien lørdag d. 4. april kl. 13.00 på udebane mod Frederikssund.