Holbæk B&Is 2. divisions hold var lørdag eftermiddag på besøg hos B1908 på Sundby Idrætspark.
Fem spillere var ude på grund af karantæne i dagens kamp. Det var Jakob Sparholt og Sian Hansen fra B1908 og Emil Bjørn, Thomas Brejtenstein Jensen og Kristian Holm fra Holbæk B&I.
Holbækkerne kom bedst fra start og kunne i 13. minut glæde sig over, at Christian Lundsteen bragte sit hold foran 0-1.
I 29. minut blev hjemmeholdet tilkendt et straffespark og det sørgede Thomas Christiansen for blev til scoring og dermed udlignede han til 1-1.
Det var også stillingen ved pausen
De 229 fremmødte publikummer, måtte gennem en målløs 2. halveg, før dommer Allan Rørdahl Borgstrøm fløjtede kampen af.
Dermed endte kampen uafgjort 1-1.
Kampen mellem B1908 og Holbæk B&I var i øvrigt den ene af de tre kampe, som ikke er blevet udsat i 2. divison øst. Ud af de seks programsatte kampe i dag, er tre blevet udsat på grund af regn. Det er kampene Avedøre-Amager, GVI – Frem og Herlev – HIK.
Det havde nu ellers pyntet og været meget rart med 3 point.