I aften er der premiere på musicalen Fame med teatergruppen Elverfolket.
Selvom musicalen er baseret på den berømte film fra 1980, så er denne udgave af musicalen blevet væsentligt omskrevet i forhold til filmen, og næsten hele soundtracket erstattet af nye sange.
Det er historien om en række studerende på High School of Performing Arts, og deres vej mod berømmelse, rigdom eller?
Blandt de studerende på skolen møder vi bl.a. den berømmelse-besatte Carmen, den ambitiøse skuespillerinde Serena, den selvudnævnte komiker Joe, den rolige klassiske musiker Schlomo og den “talentfulde, men ordblind” danser Nick.
Forestillingen er instrueret af Stine Jensen Lefolii. Kapelmester er Sebastian Clausen og koreograf er Laura Pazdecki.
Aftens premiere er udsolgt, men der er stadig billetter at få til de resterende forestillinger.
Info:
Fame – the Musical
Dato: Onsdag d. 15. oktober kl. 19.00 (premiere -udsolgt), tordsag d. 16. oktober kl. 19.00, fredag d. 17. oktober kl. 14.00 og kl. 19.00. Lørdag d. 18. oktober kl. 14.00.
Sted: Kulturkasernen, Kasernevej, 4300 Holbæk
Billetter og yderlige info: www.elverfolket.dk