22. november 2024

Midt- og Vestsjællands politi oplyser, at afspærringen af Holbækmotorvejen i østlig retning ved afkørsel 15 Gevninge er fjernet, og der genåbnet for trafikken på strækningen.

– Af efterforskningsmæssige hensyn, kan vi ikke på nuværende tidspunkt kommentere på, om afspærringen resulterede i efterforskningsrelevante fund, oplyser kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi Merete Scheelsbeck.

Det var på grund af konkret efterforskning, at politiet valgte at afspærre strækningen, mens politihunde ledte efter effekter på motorvejen.