Klokken 05.50 søndag morge fik politiet melding om, at en personbil var forulykket i krydset ved Valdemar Sejrsvej / Absalonsvej i Holbæk.
Politiet kørte hurtigt til området og traf en spirituspåvirket, 32-årig mand fra København Ø på vej væk til fods fra en forulykket bil. Han blev anholdt som mistænkt for spirituskørsel i den forulykkede bil.
Det viste sig, at han under kørsel fra Absalonsvej ud på Valdemar Sejrsvej under et højresving først havde påkørt en lyssignalstander og dernæst et vejtræ. Ved uheldet udløste begge airbags, så den 32-årige slap uskadt fra uheldet, men forlod bilen til fods.
Den 32-årige fik udtaget en blodprøve som nu skal undersøges for alkohol og blev løsladt da politiet var færdige med at afhøre ham. Han kan nu se frem til, at høre nærmere fra politiet når analysen ligger klar.
Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.