På søndag holder de frivillige ved Holbæk Brandvæsen åbent hus med masser af oplevelser for både børn og voksne.
Viceborgmester John Harpøth byder velkommen klokken 11.00 og så er der ellers mulighed for at lære meget mere om brandvæsnet.
Der er udstillign af gamle brandbiler, man kan se deres lokaler og udstyr, forplejningstjenesten byder på smagsprøver og man kan lære mere om førstehjælp og forebyggelse.
Desuden kan man høre om arbejdet som frivillig ved Holbæk Brandvæsen.
Arrangementet varer frem til klokken 14 og finder sted på Anders Larsensvej 1 i Holbæk.