22. november 2024

Politiet blev kort efter midnat kaldt ud til Ladegårdsparken i Holbæk, hvor en 39-årig spirituspåvirket mandlig beboer generede opgangens øvrige beboere.

Manden bankede bl.a. På dørene.

Politiet traf den 39-årige og aftalte, at han skulle forholde sig roligt og blive i sin lejlighed resten af natten.

Kort efter måtte patruljen dog køre retur til ejendommen, da den 39-årige igen ”lavede ballade” i opgangen.

Politiet valgte derfor at anholde den berusede mand og tage ham med på politistationen, hvor han tilbragte resten af natten i detentionen.