To spillere slog sig alvorlig, under søndagens kamp mellem Holbæk B&I og HIK på Holbæk Stadion.
Med ni minutter tilbage af kampen, sprang begge spillere op i luften, for at heade til bolden. Men i stedet ramte de hinanden og faldt tungt til jorden.
Der var tale om Holbæk B&Is anfører, Kristian Holm og HIKs Oliver Andreas Hansen.
Alvorligheden af sammenstødet stod klart, da der fra banen blev kaldt på en læge. Kort efter gentog speakeren efterlysningen og bad over højtalerne om, at hvis der var en læge tilstede på stadion, så at gå ned på banen.
I fire minutter var kampen afbrudt, mens de to holds fysio-teams tilså de skadede spillere, der begge endte med at blive hjulpet ud af banen.
Det vides ikke i skrivende stund, om HIKs Oliver Andreas Hansen måtte en tur på skadestuen, men Holbæks Kristian Holm takkede nej til at komme afsted.
Se også: Holbæk tabte til HIK