23. november 2024

"Du er livsglæden i mig" trækker på den populære bollywood-genre. Filmen kan ses lørdag eftermiddag i Kulturbiografen.

"Du er livsglæden i mig" trækker på den populære bollywood-genre. Filmen kan ses lørdag eftermiddag i Kulturbiografen.
“Du er livsglæden i mig” trækker på den populære bollywood-genre. Filmen kan ses lørdag eftermiddag i Kulturbiografen.
Klokken 16 kan man se den dansk producerede tamilske film “Du er livsglæden i mig” om to unge nydanskere, der prøver at finde sig selv.

Filmen, der på tamilsk hedder “Uyirvarai Iniththaai”, har Herning som scene og drejepunkt. Filmen minder meget om den farverige bollywood-genre med masser af sang og drama. Det er en kompakt melodramatisk romantisk komedie, hvor næsten hele rollebesætningen består af ”midtjyske tamiler”.

Filmen handler om to unge nydansker, som har integreret sig i en danskinflueret levemåde, hvor deres oprindelige kultur og den danske kultur både er i sammenspil og modspil. Her prøver de to hovedroller så at finde dem selv i en hav af dramatiske situationer, hvor både optimismen og pessimismen bliver sat på prøve.

Filmen er ikke støttet af nogen offentlige eller private fonde, i stedet er finansieringen til selve produktionen er lagt ud af filmentusiaster, som er med i filmen. Alle medvirkende har været villige til at arbejde frivillig, hvor hele produktionen er lavet i fritiden. Det betyder dog ikke, at filmen halter på kvaliteten, da alle kriterier inden for filmstandarder er overholdt, så som 2K visuel opløsning, 5.1 Surround lyd og hele filmen bliver leveret på DCP
format til biograferne.

Filmen kan ses i eftermiddag kl. 16.00 i Kulturbiografen Frysehuset i Holbæk.

Filmen er på tamilsk, men vises med danske undertekster.