22. november 2024

En dykker skal undersøge Orø-færgen efter den i dag ramte kajkanten. Arkivfoto: Michael Johannessen.

Dykkere skal igen i aktion under Holbæk- Orø Færgen.  Foto: Michael Johannessen.
Dykkere skal igen i aktion under Holbæk- Orø Færgen. Foto: Michael Johannessen.
Dykkere skal igen en tur under Holbæk-Orø Færgen – se her hvorfor.

Det er ikke altid lige nemt, at skulle holde Holbæk-Orø færgen i tip top stand. I onsdags havde man planlagt, at aflyse et par afgange, så man kunne få renset bundens færge – hvilket skulle give en bedre brændstoføkonomi. Men, som det vil være vores læsere bekendt, fik færgen samme dag en plastiktønde i skruen og selvom dykkeren var under færgen, blev bunden ikke renset.

– Det som skete var, at vi fik plastiktønden i den ene skrue, som gjorde at vi ikke kunne bruge den, fortæller overfartsleder Lars Wolfgang Hansen til Holbaekonline.dk og fortsætter:

– Held i uheld var, at dykkerne var bestilt allerede til at arbejde med skibsbunden, derfor kunne de komme så hurtigt, da de allerede havde pakket biler og udstyr. I forbindelse med sejladsen og ankomsten til Holbæk får vi skruen fri igen, så da dykkerne kommer ned kan de se trævler af blåt plastik, men skruerne er frie.

Overfartsleder Lars Hansen ved godt, at aflysninger er en gene for passagerne og derfor arbejdes der om natten næste gang. Foto: Michael Johannessen
Overfartsleder Lars Hansen ved godt, at aflysninger er en gene for passagerne og derfor vil færgens bund blive renset om natten næste gang. Foto: Michael Johannessen

Og så skulle arbejdet med at rense bunden så gå igang, men:

– Efterfølgende går de i gang med at fjerne belægning og smådyr fra skibsbunden. Der er en fast belægning på omkring 1 centimeters tykkelse på store dele af skroget. De anvender først et specielt værktøj, hvor tre børster drives af vandtryk fra færgens brandpumper. Med den opsætning er det ikke muligt belægningen tilfredsstillende. Dykkeren skifter derfor over til en kombineret stål- og plastikbørste. Denne opsætning er heller ikke den rigtige til at fjerne belægningen tilfredsstillende – uden at skade skroget. Da det rigtige udstyr ikke er til rådighed på dagen, så beslutter vi at polere skruerne med diamantslibebørste, da skruerne har lidt belægning og småridser. Således at det bliver gjort, når dykkeren alligevel er i vandet. Så vi fik løst noget af problemet, oplyser overfartslederen, som fortæller, at man også kunne have fjernet belægningen med skrabejern, men det er en manuel proces, som tager lang tid og derfor er omkostningstungt.

I stedet har man besluttet, at man vil fjerne belægningen en anden dag:

– Jeg har netop talt med dykkerfirmaet. Natten mellem torsdag og fredag den 4. – 5. september forsætter vi arbejdet i Orø Havn. Til den tid vil dykkerne medbringe en stor pumpe, som skal leverer mere vandtryk, samt nogle specielle børster til “hård begroning”. Det her er faktisk en gentagelse af en opgave, som dykkerfirmaet lavede på Kalundborg-Samsø-færgen M/F Kyholm for nogle uger siden. Men man vil helst undgå den store pumpe på land, da det giver en del støj.

– Vi går i gang torsdag kl. 2300 i Orø Havn, og vi stiller pumpen yderst på havnemolen, så kan færgen give et vist støjværn, fortæller Lars Wolfgang Hansen og slutter:

– Der bliver i den forbindelse ikke aflyst afgange, da aflyste afgange altid er til gene og skaber længere transporttid for vores passagerer. Vi forventer at være færdige klokken 3 natten til fredag den 5. september.