22. november 2024

Holbæk B&I får søndag besøg af Fremad Amager på Holbæk Stadion. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I får søndag besøg af Fremad Amager på Holbæk Stadion. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Holbæk B&I får søndag besøg af Fremad Amager på Holbæk Stadion. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Holbæk B&I spiller søndag eftermiddag mod Fremad Amager på Holbæk Stadion.

Inden 3. runde i 2. division øst på søndag, ligger Holbæk B&I på en 6. plads med en tabt og en vundet kamp. Fremad Amager har vundet begge sine kampe og indtager 2. pladsen.

Holbæk B&I tabte i søndags til Hvidovre IF i en målrig kamp, som endte 4-3.

Fremad Amager spillede samtidig hjemme mod Rishøj i en kamp, som endte 2-1 til hjemmeholdet.

Da Fremad Amager i juni var på besøg i Holbæk i den sidste hjemmekamp inden sæsonafslutningen vandt holbækkerne, der dengang spillede under navnet Nordvest FC, 3-2.

Holbækker er topscorer
Statistik er altid interessant – og netop nu ligger Holbæks Birol Serinkanli øverst som bedste topscorer i divsionen med 4 mål – heraf to i den seneste kamp mod Hvidovre IF.

Kampens dommer Kenneth Sørensen fløjter kampen igang kl. 13.30.