En kun 18 år gammel spritbilist endte mandag aften med at køre i vandreservoiret ved badmintonhallen på Peders Billesvej i Holbæk.
Den 18-årig kvinde fra Holbæk hvade bakket ind i en p-bås ved kanten af vandreservoiret. Da hun ville køre derfra lidt senere, kom hun til at sætte bilen i bakgear, således at hun kørte baglæns ned i reservoiret.
Den unge bilist fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og måtte også erkende, at hun endnu – trods både teori- og køretimer – ikke havde fået sig et kørekort.
Hun slap uskadt fra uheldet og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet af blodprøven foreligger.