I dag skete der på samme tid næsten det samme på Isefjordens Perle: Kræmmermarked foran Brugsen, Musik ved Ø-butikken leveret af den lokale musiker Hans Knudsen og foran Ø-kontoret var der sandelig også musik og hertil kræmmermarked, begge de to sidstnævnte steder kunne også byde på fadøl og pølser.
Man får næsten fornemmelsen af at Orø er en stor ø som vrimler med turister. Men øen er stadig kun på ca. 15 km2, og turister dem har deres udsendte ikke set så mange af, trods det gode vejr. Det bekræfter både en medarbejder ved Brugsen og et af spisestederne. I hvert fald ikke når man sammenligner med sidste år, hvor der ganske vist var var besøg af regentparret.
Man kan få den tanke at ordet “koordination” er et fremmedord på Orø. Men så lad os bruge det lidt gammeldags udtryk “at trække på samme Hammel”. Her må der virkelig være en stor opgave for en kommende ø-konsulent. Og det er ikke første gang man oplever det: for 14 dage siden havde man på samme tid en minifolkemusik festival i Stakladen på Hestebedgaard og samtidig et dygtig rockband på Spisestedet Orø. Bliver det bedre fremover?, det kan man tvivle på. Eneste trøst er, der trods alt var flere tilhørere ved Ø-kontoret , end der var ved TV2 arrangementet ved Holbæk havn i den forgangne uge siden.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.
Klummen er udtryk for forfatterens holdning og ikke nødvendigvis udtryk for Holbaekonline.dks holdning.