22. november 2024

Holbæk B&Is nye cheftræner, Stefan Håkansson, har fundet sin nye anfører.

Valget faldt på Kristian Holm, der i går valgte at forlænge sin kontrakt med fodboldklubben.

– Jeg er super lykkelig over, at Kristian har valgt at forlænge med HB&I. Han er en gammel Holbæk-dreng, og han har valgt os frem for flere, lokkende tilbud. Han er en af de bedste midtbanespillere i divisionen, og det er oplagt, at han er vores nye anfører, siger Stefan Håkansson til Holbæk B&Is hjemmeside.

– Kristian har så mange kvaliteter. Han er nærkampsstræk, han er boldsikker, og han kan læse spillet bedre end de fleste. Hans løbepensum er enormt ? ja, han er bare så vigtig for holdet. Han viser vejen frem, og sådan en spillertype har alle hold brug for, siger cheftræneren og fortsætter:

– Kristian er den type spiller, enhver træner ønsker som anfører. Han går altid forrest. Han tager altid ansvar.