I tirsdags blev en 80-årig mand fra Holbæk formentlig udsat for et forsøg på tricktyveri.
Det skete omkring kl. 11.00 på P-pladsen ved Lidl på Tåstrup Møllevej i Holbæk.
Den 80-årige blev kontaktet af udenlandsk mand, der spurgte om vej til lufthavnen og viste et kort frem. Efter vejvisningen fremtog manden et tøjkatalog for at tilbyde tøj. Selvom metoden er velkendt blandt tricktyve som afledningsmanøvre, så blev der ikke stjålet noget fra den 80-årige.
Selvom episoden fandt sted i tirsdags, var det først torsdag aften, at politiet blev orienteret om hændelsen.