Tag en gammel vandbeholder, tag en kreativ skulptør og billedkunstner, tag en indfødt bondemand med hang til det historiske, så har du Kulturbeholderen på Orø ved Margrethebakken nær skole og kirke.
Kunstneren er Steen B. Langvad og bondemanden er Ole Nielsen.
Steen B. Langvad har udsmykket kulturbeholderen med et 360 graders panorama, som fortæller øens historie.
Holbaekonline.dk har med hjælp fra sponsoren Spisestedet Orø, produceret en lille video fra kulturbeholderen. Underlægningsmusikken i videoen er spillet af Merete Ruud Hansen.