22. november 2024

En 63-årig kvinde fra Tølløse blev mandag eftermiddag udsat for trickttyveri på P-pladsen ved Netto i Megacenter 2 i Holbæk.

Den 63-årige havde netop været inde for at handle og havde placeret sin taske med pung og betalingskort på bilens forsæde. Bilens ruder var rullet ned og pludselig blev kontaktet af en fremmed mand, der stående med en blok og kuglepen i hånden spurgte om vej til sygehuset.

Den 63-årige skulle ikke kun vise vejen, men også tegne vejen for ham. Under samtalen var hendes betalingskort blevet stjålet af en ukendt person, men den 63-årige så den fremmede forlade stedet sammen med en kvinde i en mindre sølvfarvet bil.

De to personer blev beskrevet som:

A: mand, ca. 25 år, ca. 180 cm høj, spinkel af bygning, kort brunligt hår, iført grå, langærmet trøje og cowboybukser, bar solbriller, talte gebrokkent engelsk;

B: kvinde, ca. 25 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, langt brunt hår, iført cowboybukser og høje sko.

Den 63-åriges bank havde oplyst, at de stjålne kort var forsøgt misbrugt, men uden udbytte, og den 63-årige havde genkendt både A og B som værende personer, der i supermarkedet havde stået lige bag hende, da hun betalte for sine varer.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der bar bemærket A og B i området. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.