22. november 2024

En 89-årig kvinde fra Vipperød er blevet udsat for tricktyveri.

Kvinden kontaktede klokken 10.30 lørdag formiddag politiet og forklarede, at to kvinder havde taget kontakt til hende og enten spurgte om vej eller ønskede at sælge smykker. Det nåede den 89-årige aldrig helt at blive klar over, da hun ikke forstod, havde de sagde.

De to kvinder kom med nogle guldkæder, som de lagde om hendes hals. Den 89-årige takkede nej og de to kvinder kørte fra stedet igen. i en bil. Kort efter opdagede den 89-årige, at hun manglede sin egen guldkæde.

Hun beskrev de to kvinder som:
a. Kvinde, østeuropæisk af udseende, 20-30 år. Brun i huden med langt sort hår. Var iført en dragt med pallietter.
b. Kvinde, østeuropæisk af udseende, 30-40 år. Brun i huden med langt sort hår. Var iført en løs jakke.