Fredag eftermiddag kl. 13.15 indløb der en melding om oliespild på Skovvejen ved Rundkørslen ved Bjergsted.
Da brandvæsnet ankom til stedet blev det konstateret, at der kun var tale om en lettere overfladisk film som kunne spules væk.
Mens brandfolkene spulede kom der flere meldinger fra chauffører om, at spilet startede helt nede ved Ruds Vedby og løb gennem Jyderup
Kort før klokken 15 indløb en ny melding om et oliespild over længere strækning på Slagelsevej ved Jyderup.
Spildet viser sig at hænge sammen med oliespildet på Skovvejen fra tidligere på dagen. Oliespildet strakte sig, ganske som oplyst tidligere, fra Ruds Vedby og gennem Jyderup mod Kalundborg.
Brandfolkene fra Ruds Vedby gik igang med at spule strækningen fra Ruds Vedby rundkørsel til Bromølle og brandfolkene fra Mørkøv tog strækningen fra Bromølle til Cementvejen, endelig tog brandfolk fra Holbæk strækningen fra Cementvejen til Skovvejen gennem Jyderup. Der blev både spulet og lagt kattegrus ud.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.