22. november 2024

Søndag morgen kort før klokken otte blev en patrulje sendt til Østre Havnevej, hvor tre kvinder og en mand havde en højlydt diskussion i opgangen.

Politiet fandt ud af, at diskussionen var grundet et tyveri fra en lejlighed i opgangen tilhørende en 18-årig kvinde.

Ved nærmere afhøring fandt politiet frem til identiteten på gerningsmændene, der havde skaffet sig adgang til lejligheden ved brug af rette nøgle.

En 20-årig mand fra Kalundborg og en 21-årig mand fra Holbæk blev hver især truffet på deres bopæle, hvor de blev sigtet for tyveri af en fladskærm, en bærbar computer og en jakke. Begge erkendte tyveriet, og de vil høre fra politiet, når sagen skal afgøres.