Kort før klokken 17 gik luftsirenerne igang i bl.a. Holbæk by. Men det var en fejl.
Sirenerne blev tændt for at advare om en voldsom brand i et autoværksted – men autoværkstedet ligger i Ringsted, så det var en fejl at borgerne blev advaret og med sirenerne bedt om at gå inden døre og lukke døre og vinduer og lytte til Danmarks Radio.
Varslingen blev da også hurtigt afblæst igen.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var det en teknisk fejl, der gjorde at sirenerne blev sat i gang, ikke kun i Holbæk, men i hele politikredsen.
Opdateret kl. 17.49 med forklaring fra Midt- og Vestsjællands Politi