22. november 2024

Udviklingshæmmede fra De tre nordvestsjællandske kommuner har skabt en teaterforestilling, der har premiere onsdag d. 28. maj på Holbæk Teater.

Forestillingen “Et Drømmespind” er skabt i samarbejde med med tre professionelle instruktører, en scenograf og sangere fra “Stemmer fra Odsherred”.

Det er en rejse ind i underbevidsthedens mystiske univers, hvor virkeligheden, fantasien og man selv bliver sat på prøve.

I omtalen af forestillingen hedder det:

“I grænselandet mellem vågen, bevidst og ubevidst tilstand møder vi mærkelige og interessante mennesker med deres egne vanvittige idéer. Vi opdager, at de tårer vi fælder har konsekvenser, og at vi ikke kan undslippe denne drømmeverden af fantasi, uden at lære lidt mere om os selv. Drømmene spinder os ind i en verden med frodige frøkner, en mystisk kat og et helt hof. Rejsen gør os måske klogere på om sårene kan heles og mennesket kan lære at elske igen.”

Info:
Et Drømmespring
Holbæk Teater: 28. maj 2014 kl.19.30
Odsherred Teater: 3. & 4. juni kl.19.30
Musisk Skole Kalundborg: 9. & 10. juni kl.19.30
Billetterne á kr. 30,- købes på www.holbækteater.dk/drommespind til alle spillesteder.