23. november 2024

Sine Agerholm. Arkivfoto: Jesper von Staffeldt.

Sine Agerholm vil også fremover svinge den røde fane - men nu ikke længere som gruppeformand. Foto: Jesper von Staffeldt.
Sine Agerholm vil også fremover svinge den røde fane – men nu ikke længere som gruppeformand. Foto: Jesper von Staffeldt.
Sine Agerholm er 2. viceborgmester og samtidig gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

I går var der gruppemøde og efter dette blev der udsendt en pressemeddelelse hvoraf det fremgår Sine Agerholm stopper som gruppeformand.

Af samme pressemeddelelse fremgår det, at Sine ikke trækker sig ud af byrådspolitik men blot trapper ned, og fremover vil koncentrere sig om mere begrænsede områder, hvor hun kan gøre gavn med sit store engagement, viden og erfaring.

Der er ingen tvivl om det tærer på kræfterne , når man som Sine har brugt så megen tid på politik, der er jo trods alt også for en politiker noget som hedder et privatliv.

Men hvad der sikkert også kan have bidraget til beslutningen er, at Sine har lidt to større personlige politiske nederlag i lokalpolitik: Ved forrige valg så det på valgaftenen ud til at Sine Agerholm kunne blive borgmester, men hun havde glemt at tage Misteltenen i ed i form af SF. Det blev til 4 års yderligere ørkenvandring i holbækpolitik. Også ved sidste valg satsede Socialdemokratiet alt, dvs tid penge og kræfter på at få Sine valgt som borgmester. Næsten alle socialdemokratiske valgplakater bar ikke de øvrige kandidaters kontrafej, men kun Sines. Man satsede alt, men tabte og kom ikke engang med i konstitueringen. Men bl.a. ved hjælp af John Harpøth (DF) kom partiet alligevel ind i varmen i form af to udvalgsposter og en 2. viceborgmesterpost.

Når Sine stopper i år, undgår hun at komme i samme situation som statsminister Helle Thorning Schmidt: At måtte træffe nogle ubehagelige beslutninger om besparelser, som rammer partiets kernevælgere. Og sparekniven skal formentlig svinges kraftigt i Holbæk de næste par år med den økonomiske situation, som kommunen står i – og det vil også ske steder hvor det gør rigtig ondt.

Og her står det lokale socialdemokrati i en klemt situation, for som det nyvalgte byrådsmedlem Christina K. Hansen har sagt til Holbaekonline : “Det er svært at svare på om vi er et “Regeringsparti” eller opposition i Holbæk Byråd”.