Nu er tiden kommet til, at trækfærgen “Karen”, som sejler mellem Orø og Hammer Bakke, skal i dok.
Det var meningen at “Karen” skulle have været i dok allerede i midten af marts. Men vejrguderne ville det anderledes og sendte blæsevejr ind over landet, så “Karen” ikke kunne kunne bugseres til Grenå.
Men nu er det blevet tid. Fra mandag den 19. maj og frem til og med søndag den 25. maj vil den gule færge være taget ud af drift, så den kan komme i dok.
Og mens “Karen” er i dok, så skal den mindre “Østre færge” klare trafikken. Den kan dog ikke medtage køretøjer med en totalvægt på over 20 ton.
Ifølge Østre Færge A/S, så kan der forekomme ventetid for de trafikanter som skal med færgen over, men færgens personale vil gøre alt for at klare trafikken.