Regionsrådet besluttede i går på sit møde, at man igen vil bede Holbæk Kommune og Lejre Kommune om penge for at opretholde kørslen på Busrute 228 mellem Holbæk og Kirke Hyllinge.
Busruten har flere gange før været udsat for nedskæringer, og sidste år måtte de to kommuner, som bussen kører i helt ekstraordinært medfinansiere opretholdelsen af ruten med ca. 175.000 kroner.
På Regionsmødet i går, skulle politikerne tage stilling til trafikbestillingen for 2015 – og herunder Rute 228.
Der er et udreningsarbejde igang omkring rute 228, som regionen venter skal skabe klarhed omkring rutefordeling og økonomi, men det blev sluttet, at Region Sjælland kontakter de Holbæk og Lejre Kommuner for at få en forlængelse af aftalen.
Vil de to kommuner ikke være med til at finansiere busruten med 175.000 kroner, så vil regionen i stedet spare et tilsvarende beløb på ruten.