
Ugerløse er Danmarks mest sexede by. Fotos: Moderska/Rolf Larsen. Collage: Rolf Larsen.
Ugerløse er blevet udråbt til Danmarks mest sexede by af sexshoppen Sinful.dk.
Ifølge Sinful.dk, så bruger folk i Ugerløse nemlig 2,12 gange så meget på sexlegetøj, i forhold til landsgennemsnittet.
Undersøgelsen er baseret på data fra mere end 100.000 ordrer, der er bestilt via Sinful.dk. Resultatet er nået ved at tage udgangspunkt i omsætningen for hvert postnummer, dividere det med antallet af indbyggere i området og sammenligne det med landsgennemsnittet. Og det placerer altså Ugerløse på en 1. plads.
De andre byer i vores kommune er langt fra ligeså “sexede” som Ugerløse. Nærmeste konkurrent er Jyderup på 89. pladsen, mens den mindst sexede by i Holbæk Kommune er Gislinge, som ligger nede på en 527. plads over Danmarks mest sexede byer hos Sinful.dk.
Placeringer:
Sådan ligger byerne i vores kommune på listen over mest sexede byer i Danmark:
Nr. 1: 4350 Ugerløse
Nr. 89: 4450 Jyderup
Nr. 206: 4300 Holbæk
Nr. 247: 4420 Regstrup
Nr. 371: 4340 Tølløse
Nr. 437: 4520 Svinninge
Nr. 527: 4532 Gislinge
Kilde: Sinful.dk