I aften klokken 22.00 kan du se lokal-tv fra Holbæk på LokalKanalen.
Holbaekonline.dk har i flere år bragt videoklip, web-tv indslag og oven i købet sendt live på nettet. Men nu kan Holbækkerne også se lokale indslag på det “rigtige” fjernsyn.
Holbaekonline.dk har nemlig lavet en aftale med TV-Sydsjælland, der er en af de fire sendetilladelseindehavere på LokalKanalen, om at bringe indslag fra Holbæk Kommune. Aftalen betyder, at der vil være lokal-tv fra Holbæk den 1. søndag i måneden kl. 22.00 og med genudsendelse den efterfølgende mandag kl. 08.30 og torsdag kl. 08.30.
LokalKanalen – der er samme kanal som der sendes tegnsprog på – kan ses med egen antenne og på f.eks. YouSees kabel-tv og TDC Home Trio.
I aftens program kan man bl.a. se en længere reportage fra Dansens Dag og komme med på Isefjordscruise med Orø-færgen.
Kom med jeres idéer
Intentionen med at lave “rigtig” fjernsyn er, at bringe indslag fra hele Holbæk Kommune ud til så mange som muligt. Kanalen kan ses fra Gedser i syd til Sjællands Odde i nord og dermed er der potentielt godt 1 million seere til kanalen.
Vi tager gerne imod idéer til indslag, ligesom vi gerne hjælper f.eks. foreninger til at lave indslag.
Men husk at se med i aften kl. 22.00 på LokalKanalen, i mandag d. 5. maj kl. 8.30 eller torsdag d. 8. maj kl. 08.30
Lokal-tv fra Holbæk
Den 1. søndag i måneden, kl. 22.00
og den efterfølgende torsdag kl. 08.30 (genudsendelse)
Som en ekstra service : Udsendelsen bliver også genudsendt i morgen mandag kl.8.30
Det er jo vores dejlige præst på Orø 🙂