Ikke overraskende er den politiske situation omkring byggeriet af Holbæk Arena meget grumset, det var at forvente, for de af vore læsere som har fulgt med i udviklingen her på netavisen eller andre medier.
Holbaekonline.dk er i fuld gang med at indhente udtalelser fra de politiske partier inden sagen behandles på et byrådsmøde i maj måned.
Klarest melder John Harpøth fra Dansk Folkeparti ud:
– Nej tak til både det ene eller andet nye projekt. Pengene er der ikke, salget af Holbæk Have blev ikke til noget. Vi mangler 100 millioner kroner til den daglige drift og vi kan komme til at svinge sparekniven hvor det gør rigtig ondt, feks. de små skoler.
Socialdemokraten Steen Klink ser gerne en svømmehal ved havnen, så der sammen med andre tiltag kan skabes “et rigtigt spændende miljø ved det våde element med skibsværft. cafeer, biograf m.m.” Han vil bibeholde, udbygge, nedrive og flytte nogle af de nuværende idrætsfaciliteter til Stenhus gymnasium, som er ved at udbygge deres. Steen Klink taler foreløbig på egne vegne, i teorien vil han gerne have en ny Arena, men tror ikke der bliver råd, for det må efter hans mening ikke gå ud over den daglige drift, altså ældreområdet, børn og skoler.
Enhedslistens Karen Thestrup vil gerne styrke idrætslivet i kommunen med flere moderne idrætsfaciliteter. Hun går ind for en svømmehal ved havnen, men er til gengæld imod OPP (Offentlig Privat partnerskab), men vil til gengæld gerne have pensionskasserne på banen, dog skal bygningerne m.m. stadig ejes af kommunen.
Venstres politiske ordfører, Bjarne Kongsted, fortæller til Holbaekonline.dk, at Venstre ikke har skiftet holdning:
– Vi har hele tiden været positive overfor Arenaen og det er vi fortsat. Det udspil og de ønsker som foreningslivet i Holbæk By præsenterede overfor et begejstret byråd, står vi fortsat bag. Foreningslivet kan regne med Venstre.
Holbaekonline skal p.t nok vogte sig for at spå om fremtiden for Arenaen – vi har heller ikke fået alle partiers udtalelse, men noget tyder på at det oprindelige forslag om en multiarena placeret ét sted, har meget lange udsigter. Bedre bliver sagen ikke af, at de forskellige idrætsforeninger er indbyrdes meget uenige.
Skal der komme et eller andet kompromis ud af det, må det være at placere en ny svømmehal nær havnefronten .
Vi følger her på Holbaekonline.dk spændt udviklingen, men da situationen virker en smule uafklaret, har vi valgt at udskyde et planlagt og annonceret interview med Søren Wolstrup
Emrah Tuncer (B) :
Radikale Venstre har ikke ændret holdning til Holbæk Arena. Vi bakker fortsat op om projektet, da vi mener, at vi ved at samle aktiviteterne ét sted kan opnå langt flere synergier end når de, som nu, er spredt.
Derudover mener vi, at så længe der er opbakning fra de foreninger, som i sin tid gav udtryk for et brændende ønske om en samlet Arena, så synes vi ikke vi skal bruge 90 millioner kr. på at renovere de eksisterende, gamle og utidssvarende anlæg, men derimod bygge et nyt anlæg som er tidssvarende og som kan imødekomme fremtidens behov for idrætsfaciliteter.
Svømmehallen skal være en del af af Holbæk Arena, da en moderne svømmehal er en vigtig del af det samlede Holbæk Arena”
Med venlig hilsen
Emrah Tuncer
Formand for Kultur- og Fritid
Radikale Venstre
Karen Thestrup Clausen, Enhl. i sin helhed :
undskyld ventetiden – her kommer mit svar i punktform:
– overordnet støtter enhedslisten tankeren om at styrke idrætslivet – og det øvrige kulturliv – ved at få flere og mere morderne idrætsfaciliteter til byen. vi mener dog at kommunens økonomi på nuværende tidspunkt ikke er til dette, da vi står over for store besparelser inden for alle vores kærne velfærdsområder ( daginstitutioner, skoler, ældre, syge samt arbejdsløse)
– men vi støtter ideen om at få sat gang i en svømmehal, som skal placeres ved havnen og dermed bindes sammen med det øvrige “vandområde”
en sådan placering vil også gøre det mere tilgængeligt for dem der er afhængig af offentlig transport (toget). og vil skabe en større sammenhæng med det øvrige byliv til gavn for vores handelsliv
– vedr økonomi, så er OPP (offentlig privat parterskab) ikke vores kop te – vi ser langt hellere en ordning hvor vi forsøger med pensionskasserne ell.lig. – men hvor det står klart at det er kommunens ejendom.
– hvis vi kan skabe enighed – eller flertal, for en sådan løsning, så vil jeg da håbe det er noget vi kan få sat igang i denne byrådsperiode ( men efter 4 mdr. i byrådet har jeg lært at ting tar tid)
– så kort sagt – Enhedslisten har nok ikke skiftet holdning
med venlig hilsen
Karen Thestrup Clausen