22. november 2024

Søren Wolstrup fortæller om sin nye bog om Holbæk Havn på Lokalkanalen på LokalKanalen i dag kl. 8 og 14.30. Foto: Jesper von Staffeldt.

Søren Wolstrup. Foto: Jesper von Staffeldt.
Søren Wolstrup. Foto: Jesper von Staffeldt.
Redaktionen har modtaget nedestående:

Det socialdemokratiske byrådsmedlem, Steen Klink har rundkastet nogle tanker omkring kommende kommunale investeringer på idrætsområder.

Anledningen skyldes alene den kendsgerning at Holbæk byråd her inden sommerferien skal tage stilling til planen for det store Arena projekt ude på det 40 ha store areal ved omfartsvejen.
Projektet der indeholder anlæg til et nyt fodboldstadion, en muitihal som ingen rigtig ved hvad skal indeholde, et nyt svømmehal/badeland, nye tennishaller, et atletikstadion, skøjtehal og indendørs cykelbane, og jeg ved ikke hvad.
Byrådets forskellige partier er ganske uenige om både placering, rækkefølgen på de enkelte anlæg, størrelsen af de forskellige anlæg, for slet ikke at tale om finansieringen af det samlede projekt. I en tid hvor man skal spare 200-300 mio. kr.
Det er ikke kun ideen om at beholde og udbygge det store stadionområde, men også hvad der i fremtiden skal være i Sportscenter Holbæk, der er særdeles fornuftig i Steen Klinks tanker. Og så er det ikke spor for tidligt vi hører hvad man mener om fremtiden sportsanlæg.
Det er en glimrende idé at fjerne atletikklubben FREMAD fra området, til sportsområdet ved Stenhus, og udbygge og modernisere ”Idrætsparken” med tribuner. Nye idrætshaller på det nuværende bane 1 området – tæt op ad Stadionhallen, og anlægge flere boldbaner på Brunhøjskolens område.

Ja, man kunne da også gøre det omvendt.
Og så for alt i verden, læg dog ny svømmehal/badeland på havnen, gerne ved Silvan og Stark. Det er en unik placering ved fjord og byens centrum.
Har man besøgt svømmehallen går man i butikker, restauranter, det maritime center sejlture på fjorden eller ligger ved byens strand.
Det bliver spændende at læse alle de kommende indlæg, for der er vel ingen der af ukendte grunde vil holde sige tilbage.

Søren Wolstrup

Torsdag bringer Holbaekonline.dk et videointerview med Søren Wolstrup.

3 thoughts on “Læserbrev: Tanker om multiarenaen

  1. John Harpøth ( DF ) meddeler Holbaekonline.dk at partiet ikke har ændret standpunkt siden sidste år vedrørende Holbaek Arena , og i dagens
    papirudgave af NVN udbygger Sten Klink i et interview med “Julle” sine synspunkter, som måske , måske ikke dækker hele partiets holdning

  2. Og her er svar fra Karen Testrup fra Enhedslisten :
    hej Jesper

    undskyld ventetiden – her kommer mit svar i punktform:

    – overordnet støtter enhedslisten tankeren om at styrke idrætslivet – og det øvrige kulturliv – ved at få flere og mere morderne idrætsfaciliteter til byen. vi mener dog at kommunens økonomi på nuværende tidspunkt ikke er til dette, da vi står over for store besparelser inden for alle vores kærne velfærdsområder ( daginstitutioner, skoler, ældre, syge samt arbejdsløse)

    – men vi støtter ideen om at få sat gang i en svømmehal, som skal placeres ved havnen og dermed bindes sammen med det øvrige “vandområde”

    en sådan placering vil også gøre det mere tilgængeligt for dem der er afhængig af offentlig transport (toget). og vil skabe en større sammenhæng med det øvrige byliv til gavn for vores handelsliv

    – vedr økonomi, så er OPP (offentlig privat parterskab) ikke vores kop te – vi ser langt hellere en ordning hvor vi forsøger med pensionskasserne ell.lig. – men hvor det står klart at det er kommunens ejendom.

    – hvis vi kan skabe enighed – eller flertal, for en sådan løsning, så vil jeg da håbe det er noget vi kan få sat igang i denne byrådsperiode ( men efter 4 mdr. i byrådet har jeg lært at ting tar tid)

    – så kort sagt – Enhedslisten har nok ikke skiftet holdning

    med venlig hilsen

    Karen Thestrup Clausen

  3. Kommentar fra John Harpøth(DF) via telefon : Holbaek arena er ikke en blomst som har vokset i vores have , sagde han sidste år , og det står partiet stadig ved . Han synes forespurgt om hans stilling til en svømmehal ved havnen , at det er ikke noget han vil tage stilling til , for der er slet ikke råd til hverken det ene eller andet nye projekt. ” Vi kommer til mangle 100 mill kroner på driften og måske skal vi at spare der hvor det rigtig gør ondt”. Et eks. kunne være de små skoler

Comments are closed.