Der var lokalopgør i Serie 5 på boldbanen på Holbæk Fælled mandag eftermiddag.
Det nye hold, Holbæk United spillede mod SIF Holbæk IF. Begge hold har boldbanerne på Fælleden somme hjemmebane, men i dagens opgør, var det på papiret SIF Holbæk, der spillede som udehold.
Både SIF Holbæk og Holbæk United har nogle store spillere, der kan “gå til den” på banen – og det blev der bestemt også gjort mandag eftermiddag og dommeren måtte flittigt bruge fløjten, når tacklingerne blev lidt for voldsomme eller der blev skubbet og hevet lidt for meget i modspillerne.
De to hold spillede meget lige kampen igennem, men det endte alligevel med en 3-2 sejr til Holbæk United.
Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.