Er du efterhånden løbet tør før brød, mælk og kolde pilsnere? – så se her hvilke butikker der holder åbent i dag og i morgen.
På trods af den nye lukkelov, så betyder helligdage i mange tilfælde også lukkede butikker. Således har f.eks. alle fire netto-butikker i Holbæk og butikkerne i Vipperød og Tølløse valgt at holde lukket. Det samme har Lidl, de tre Rema 1000 butikker i Holbæk og Føtex.
Men hvor kan man så købe det man står og mangler?
Jo, der er også forretninger som har valgt at lade helligdage være helligdage og slå dørene op for kunder, som ikke har hamstret inden påske.
Det gælder f.eks. Fakta i Holbæk, Jyderup og Tølløse, der alle har åbent til 21. SuperBrugsen i Ladegårdsparken i Holbæk, I svinninge og i Jyderup holder alle åbent til kl. 20, mens SuperBrugsen i Tølløse holder lukket.
Dagli’Brugsen i Tuse, Undløse og Svinninge holder åbent til kl. 19.00, Mens Dagli’Brugsen i Vipperød, Gislinge, Ugerløse, St. Merløse og Nr. Jernløse holder åbent til kl. 20.00. Bor man i Mørkøv så kan man handle i Dagli’Brugsen ind til kl. 21.00.