Holbæk Kommune erkender nu, at man har vejledt kontanthjælpsmodtagere forkert og laver om på vejledningen til kommunens sagsbehandlere.
Ifølge dr.dk har Holbæk Kommune krævet at ledige kontanthjælpsmodtagere skal tage feriedag eller selv betale for at holde fri for at passe syge børn, efter de første to dage. Men i arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning fremgår det, at en kontanthjælpsmodtager ikke har pligt til at stå til rådighed, hvis de ikke kan få passet deres børn for eksempel i forbindelse med sygdom.
Arbejdsmarkedschef i Holbæk kommune Gorm Hjelm Andersen erkender efter DR Sjællands henvendelse, at kommunens vejledning til kontanthjælpsmodtagere er misvisende og vil nu præcisere vejledningen.
Kilde: dr.dk