22. november 2024

En 25-årig mand blev søndag eftermiddag kørt til Skadestuen efter et færdselsuheld i krydset Soderup Kirkevej / Tadrevej ved Tølløse.

Den 25-årige var passager i en bil, som blev ført af en 22-årig mand fra Sorø, der kørte frem for ubetinget vigepligt i krydset og påkørte en traktor, ført af en 48-årig mand fra Kr. Eskilstrup.

Den 22-årige blev sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand, og var kortvarigt anholdt i forbindelse med blodprøve. Den 22-årige blev desuden sigtet for kørsel frem for ubetinget vigepligt, brugstyveri af personbilen, som han erkendte at have stjålet om lørdagen fra et værksted i Fjenneslev, samt kørsel uden førerret.