22. november 2024

tuse-naes-vej-15-foto-rolf-larsenHvis man lige står med 9,6 milioner kroner i hånden, så har man mulighed for at erhverve sig en bolig af de helt specielle.

Holbaekonline.dks boligredaktion har kigget nærmere på boliger i Holbæk Kommune for at finde den absolut-dyreste, men måske også den flotteste og mest prangende af alle boligerne i vores boligliste.

Der er tale om den firlængede stråtækte “Engmosegård” på Tuse Næs. Gården er oprindeligt opført i 1777 med til- og ombygning i 1975.

Der er en kæmpestor grund på 40.806 kvadratmeter og boligarealet udgør hele 580 kvadrameter. Ejendommen er indelt med fem separate boliger, lille staldbygning, nyt stort fyrrum og godt stort værksted. Der er tre garager og fire nye carporte.

Bygninger fremstår yderst velholdte og er nænsomt renoveret i den gamle stil, så alt passer til herligheden. Der er synlige bjælker, stråtag, bindingsværk, en smuk og idyllisk ejendom med udsigt udover Holbæk Fjord.

Læs mere om denne pragtfulde ejendom og se billeder på danbolig.dk