25. november 2024

Politiet måtte mandag eftermiddag notere en 19-årig mand for to overtrædelser af færdselsloven.

Det hele startede kort før klokken 16.30 da poltiiet bemærkede en personbil, som på Labæk i Holbæk begyndte at overhale en forankørende trafikant, selvom der var dobbelte spærrelinjer på stedet.

Politiet kørte efter bilisten, der forsøgte at gemme sig for politiet ved at dreje til venstre ad Østergade. Men det lykkedes ikke og på Østerstræde kunne politiet så standset bilen.

Det viste sig at bilens fører – en 19-årig mand fra Holbæk – ikke havde noget kørekort, så han blev sigtet for to overtrædelser af færdselsloven. Overhalingen vil ud over bøden også medføre et ”klip”.