Søndag fik Orø officielt en ny kulturattraktion: En såkaldt kulturbeholder bygget op i det gamle vandtårn bag kroen.
Dronningen og Prinsgemalen har smugkigget under deres besøg på Margrethes ø sidste år, men nu er det åbent for alle.
Det er den lokale kunstner Steen B. Langvad som står for udsmykningen, der som en slags kalkmalerier viser øens historie. Holbaekonline.dk var selvfølgelig til stede på præmiere-dagen og du kan se resultatet af vore anstrengelser på nedenstående video.
Vi skal beklage lyden ikke er den allerbedste, men det rungede utroligt meget i den bare betonbygning. Men så meget kunne man da opfatte af Ole Nielsens tale, at han var ked af at museets bestyrelse ikke var med i dette projekt, men sprang fra, da de ikke turde være med. Så derfor er de to museer uafhængige af hinanden. At arbejde sammen er ikke Orøs allerstærkeste side., kan Deres Udsendte medarbejder tilføje. Beklageligvis.