For kort tid siden bragte Holbaekonline.dk to historier om den megen tang på Orø i forbindelse med den store storm kaldet Bodil, som ramte Danmark i december måned sidste år.
Holbaekonline.dk kontaktede formanden for Klima og Miljø John Harpørth og gjorde opmærksom på problemet med især tangen på en af øens største turistattraktioner: Standen ved Orø Camping.
Vi fik kort efter et svar : at det ville man fra kommunens side gøre noget ved, og det inden turistsæsonen så småt begyndte, d.v.s. inden påske. Og man ville oven i købet undgå at køre tangen på lastbiler til Holbæk.
Problemet på stranden ved Orø Camping er nu, som øverste billede viser, blevet løst. Tangen er fjernet, spredt ud på marker som gødning, og stranden ser rigtig turistagtig ud. Lige til “Visit Orø” eller Holbæk. Se det er en rigtig solstrålehistorie. Man kunne måske godt have ønsket sig, at også tangen fra fra campingpladsen og ned mod Orø Strand var blevet fjernet – men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag.
Hvor er der blevet flot ved stranden! Bare synd, at campingpladsen ikke får nogle frivillige, der kunne gi en hånd med! De knokler!