22. november 2024

En 13-årig dreng blev lørdag aften kort efter klokken 18 overfaldet i tunellen ved Nygade i Holbæk.

Episoden fandt sted klokken 18.15 da drengen gik ved indgangen til tunellen ved Nygade i Holbæk. Her blev den 13-årige kontaktet af frem unge mænd, som han i første omgang forsøgte at ignorere.

Men den ene af de unge mænd, slog derefter den 13-årige i maven, hvorefter en af de andre slog den 13-årige med en knytnæve i ansigtet og en tredje slog ham med et baseballbat på benene, så han faldt.

Mens den 13-årige lå ned spurgte de unge mænd, om han havde en telefon, hvorefter de roede i hans lommer uden at finde noget. De gik derefter fra stedet og op fra tunnelen mod Nygade.

Den 13-årige beskriver gerningsmændene som: 16-18 år gamle og ”danskere”. Den ene af dem havde mange fregner i ansigtet, blå øjne, ligesom samme person havde farvet rød hår. En af de andre havde brunt hår og sort North Face-jakke, sorte jeans og blå/hvide Adidas sko.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen – kontakt politiet på 114 eller 46 35 14 48.