I Nordvestnyt kunne man forleden læse, at kommunen er ved at tage fat på skaderne efter stormfloden i december sidste år, og at det var en stor og også dyr opgave for kommunen. Man var velvillig indstillet til bl.a. at reparere skaderne på Strandstien ved Strandparken i Holbæk, men skulle først finde pengene.
Holbaekonline.dk har rettet henvendelse – to gange – til formanden for klima & miljø John Harpøth, hvori vi gjorde opmærksom på tangproblemet på Orø især men ikke kun ved Orø Strand, og gjorde i vore henvendelser opmærksom på , der må være en del penge på den konto, som er afsat til snerydning på veje og fortove.
Vi har fået nedenstående svar af chef for Trafik & Ejendomme Torben Hjelm:
Kære Jesper von Staffeldt,
Tak for din henvendelse. Det er en sag som høre under Trafik og Ejendomme og det er min afdelingsleder Lene Krull som har udtalt sig til avisen. Vi er bekendt med at der på Orø ligger rigtig meget tang efter stormen, både på havnen og på stranden. Som en del af den kommunale ”forårsoprydning” har vores Vej og Park afdeling ved Kim Radmer tidligere planlagt, at vi på tirsdag skal mødes med en lokal landmand og besigtige mængderne, noget af tangen kan nemlig pløjes ned i jorden og give næring her. Vi har noteret os, at I lokalt ønsker, at tangen skal være væk inden påske og det vil vi bestræbe os på at nå.
Det er rart at læse , at kommunen måske finder en løsning, der ikke betyder der skal køre lastbiler med tangen fra Orø til Holbæk by. Det skåner jo miljøet og også rart at tangen kan genbruges som gødning på Margrethes ø