22. november 2024

Økonomiudvalget siger god for, at der fremover kan være liberalt erhverv i stueetagen i denne bygning på hjørnet af Smedelundsgade og Jernbanevej. Foto: Rolf Larsen.

På sit møde i onsdags besluttede Økonomiudvalget i Holbæk Kommune, at man vil imødekomme et ønske om, at give mulighed for at have liberalt erhverv i den tidligere retsbygning i Smedelundsgade 16.

Inden retten i Holbæk blev samlet i det store domicil på Havnevej for snart to år siden, var den spredt ud på en lang række bygninger og lokaler. Bl.a. på Sofievej, som nu skal være krisecenter for voldsramte kvinder og på Smedelundsgade 16, hvor også Arbejdsformidlingen AF engang holdt til og som i dag står tomt.

Det var en konkret forespørgsel, der gjorde, at økonomiudvalget på sit møde skulle man tage stilling til, om en lokalplan for liberalt erhverv i stueetagen skulle igangsætes. En sådan lokalplan vil gøre det muligt at have f.eks. bank, frisør og ejendomsmæglerforretning i stueetagen.

I øjeblikket står lokalerne tomme efter Retten i Holbæk rykkede ud og kommunens administration vurderer, at der med liberalt erhverv i de nu tomme lokaler, vil blive skabt mere byliv.