22. november 2024

En 57-årig mand fra Holbæk blev ved middagstid lørdag anholdt og sigtet for spirituskørsel på Ahlgade.

Den 57-årige havde på grund af beruselse mistet herredømmet over sin knallert og var væltet. Den 57-årige blev kørt på skadestuen, hvor han også fik taget blodprøve for at fastslå promillen. Ingen andre personer var impliceret i uheldet.

Den 57-årige blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han tidligere var frakendt førerretten til lille knallert. Da der var tale om tredje gangs kørsel i frakendelsestiden, beslaglagde politiet den 57-åriges knallert.

Den 57-årige blev løsladt efter blodprøvetagning, og han vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.