Kultur og Fritidsudvalget godkendte på sit seneste møde, fortsat at støtte stomp-aktiviteter i Ladegårdsparken og Vangkvarteret.
Stomp kan måske bedst beskrives som rytmiske øvelser på skraldespande, plastikrør og andre hverdagsting og er altså en aktivitet for børn og unge i Ladegårdsparken og Vangkvarteret.
Det er en kreds af personer fra Projekt 4300 Agervang, Ladegårdsparken samt Verdenskoret i Holbæk, som har søgt udvalget om 11.600 kr. til at fortsætte aktiviteter med stomp i Vangkvarteret og i Ladegårdsparken for børn og unge.
Pengene, der kommer fra puljen til børnekultur, skal bruges til at betale løn i 40 timer til en instruktør.
Projektet startede i september 2012 med tilskud fra Socialministeriet. Siden har Udvalget for Kultur og Fritid i to omgange givet tilskud på 11.600 kr.