Tirsdag eftermiddag kort før klokken 16.30 fik politiet en anmeldelse om, at en mand stod og onanerede ud foran forretningsvinduer til Søstrene Grene.
Anmelderne, et par yngre kvinder, beskrev manden som 45-50 år, buttet/kraftig af bygning, rundt ansigt, mørkt hår med vigende hårgrænse øverst på hovedet ved panden, iført mørk jakke, rødternet skjorte og blå jeans. Han brugte briller.
Politiet kørte til området for at lede efter manden, men fandt ham ikke.
Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der kan give oplysninger om mandens identitet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.